tirsdag

Jesu syv ord på korset

Når man sammenstiller de fire evangeliers beretninger om Jesu korsfæstelse, så er der sammenlagt syv ting han siger, mens han hænger der. Fra gammel tid har man kaldt det De syv korsord. Muligvis har han sagt mere end de syv ord, men det er disse ord, som evangelisterne har fundet det nødvendigt at vi skulle høre.
Men hvorfor?
Salmedigteren Kingo har forstået noget af hvorfor:
Gak under Jesu kors at stå,
hans sidste ord at agte på,
hans sidste ord, hans nådes røst
skal tale mig til evig trøst.
Vi skal nemlig høre de sidste ord Jesus taler inden han udånder til trøst, fordi det er hans nådes røst.
For en ydre betragtning ligner Jesu korsfæstelse en historie om menneskelig grusomhed, en god mand der dør en forsmædelig død på grund af et justitsmord forårsaget af misundelse og rænkespil, og der synes ikke at være meget guddommelig indgriben i det, se indlægget Korsfæstelsen af Jesus.
Men det er netop Guds Hellige Ånd, der kan åbenbare for os, at det er mere end det, at det er selve Guds kærligheds indgriben overfor en fortabt menneskeslægt. Denne Helligånd virker gennem Guds ord, prædiken, og Jesu syv ord på korset er netop også forkyndelse, der skal åbne vore øjne. I disse ord får vi lov at se ind i Jesu hjerte, der er åbent og forbarmende, ikke ligeglad med vores nød, som gerne tilgiver enhver, der råber til ham. De åbner for os, at han nu bærer straffen, men at skylden så også er betalt. De viser os, at døden ikke har det sidste ord.
Så hver dag frem til påskedagene - med overspringelse af Palmesøndag - vil jeg på denne blog forklare disse syv korsord af Jesus i rækkefølge - til tro og trøst for alle, der måtte læse det.

  1. Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.
  2. Se, det er din Søn
  3. I dag skal du være med mig i Paradis
  4. Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
  5. Jeg tørster
  6. Det er fuldbragt
  7. Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.