mandag den 24. februar 2014

En ny sang for Herren

Syng en ny sang for Herren,syng for Herren, hele jorden!Syng for Herren, pris hans navn,forkynd hans frelse dag efter dag!Salme 96, 1-2
Denne salme starter med en opfordring til at synge Herren en ny sang, og det er en opfordring til hele Jorden. For Guds Søn Jesus Kristus kom for at frelse hele jorden.

En ny sang.

Det er ikke alle, der modtager denne frelse, og dermed er det heller ikke alle, der efterkommer opfordringen til at lovprise Herren, men frelsesbudskabet rækkes til alle, og hvor det modtages i tro, der fødes der noget nyt i hjertet. Gud genskaber det menneske, der vender sig til Jesus Kristus og beder ham om nåde. Så bliver der sunget en ny sang, en sang, der er helt anderledes end alle andre sange, der synges. Der er selvfølgelig visse ligheder hvad angår den menneskelige stemme og hvad der er af musikledsagelse i større eller mindre grad, men dybt i hjertet er det en ny sang. Ikke længere en sang, der synges for at udstille sig selv, ikke længere en sang, der synges for at udtrykke personlige følelser. Heller ikke er det en sang, der synges for at skabe stemning eller for at heppe nogen op.
Nej, den nye sang er en sang, der er udtryk for at blikket nu er rettet med Jesus Kristus, at det nu er ham, der er centrum. Den nye sang kan godt være digtet for mange hundrede år siden, men den synges af hjertet for at minde sig selv og andre om, hvad Gud har gjort. Den forkynder det glædelige budskab, at Gud blev menneske i Jesus Kristus og lod sig selv ramme af den vrede, der skulle have ramt os.
Dag efter dag skal menighedens lovsang fortælle, at der er en tilstede, der er usynlig, men alligevel virkelig og virksom. Hans undere skal forkyndes blandt alle folkeslag.

Gud vil os noget med vor sang

Hvor ofte synger vi ikke bare bevidstløst uden at lægge mærke til, hvad vi synger. Vi hænger måske med, fordi det er en god melodi. Ikke at der er noget galt i at glæde sig over det, men vi skal have klart for os, at Gud vil fortælle os noget gennem det vi synger. Synger vi om Guds storhed, mindes vi om, at han er stor. Men det er ikke nok bare at synge, at Gud er stor og fuld af herlighed, for vi skal ikke glemme, at det mener muslimerne også. Gud er stor, fordi han blev lille i Jesus Kristus, Gud er stor, fordi han blev alles tjener, den der gav sit liv for alle, gik i døden med vore synder på sine skuldre. Skjult under den forsmædelse er Guds herlighed, men den er alligevel åbenbaret.

Gud ser uanseelig ud, men er stor

Men kunne vi ikke lovsynge ham noget bedre, hvis vi virkelig fik lov at se ham i al hans vælde?
Ak nej, så vi ham virkelig i al hans vælde og glans, så ville vi brænde op lige på stedet. Når Gud på den måde åbenbarer sig under sin modsætning i ydre ringhed, så er det af nåde, fordi han vil åbenbare sig for os på en måde, der lader os være i live bagefter.
Ikke bare den gang, da Jesus vandrede på jorden, var han under sin modsætning. Også i dag kommer han med sin herlighed i Skriftens ord, det ser så lille og uanseeligt ud og ligner alle andre bøger, når det forkyndes lyder det som alle andre, der taler. Han kommer til os i et par håndfulde vand i dåben, i lidt brød og vin i nadveren. Det ser ringe og uanseeligt ud, men han er der i sin herlighed.
Hvad med den menighed, der forkynder dette og forretter dåben og nadveren? Lille og uanseelig ser den ud, iblandet meget, som der kan sættes en finger på. I historiens løb har den været iblandet mange, der misbrugte evangeliets ord til at føre krige i Guds navn, den er iblandet mange, der bruger evangeliet til tøjlesløshed, også de sande Guds børn ser ringe og uanseelige ud, og ingen kan se, hvor grænsen går mellem dem og hyklerne. Men Guds herlighed er til stede, og den føder sand lovsang, en ny sang, der forkynder om lyset i Jesus Kristus.
Så lad os glæde os over, at der synges til hans ære i menigheden.