mandag den 28. april 2014

Jesu omsorg for tvivleren

Noget af det mest rørende i opstandelsesberetningerne er, hvordan Jesus har omsorg for hver enkelt af disciplene. Allerede da han møder kvinderne på vej væk fra graven, sender han en hilsen til sine disciple og især en til Peter, der fornægtede ham og nu er tynget af samvittighedskvaler. Jeg har tidligere været inde på hans møde med Maria Magdalene og med hans møde med to disciple, der gik til Emmaus.

Jesus møder sine disciple.

Så møder han også op iblandt dem og ønsker dem: Fred være med jer! Her viser han dem, at han ikke er noget spøgelse ved at spise og vise dem naglegabene i sine hænder. De begynder så at tilbede ham De bliver nu overbevist om, at han virkelig er den lovede Messias, frelseren, Guds egen Søn, der er blevet menneske og nu er opstået, fordi døden ikke kunne holde ham.
Men en af dem er ikke til stede: Tomas. Han kan ikke tro på det, da de andre fortæller dem det. For ham er det hele tabt nu, og det har han indstillet sig på. Hans svar er, at han ikke tror uden at få lov at stikke sin finger i naglegabene.

Omsorgen for tvivleren Tomas

Også ham viser Jesus særlig omsorg. Han dukker op hos disciplene igen, mens Tomas er til stede og siger til ham, at han skal komme og stikke fingeren i hans sider og i sårene efter naglerne. Bare at han siger det viser, at han godt vidste, hvad Tomas sagde og dermed viser, at han er den alvidende Gud. Så må Tomas også erkende, at det er hans Herre og hans Gud, der står foran ham.
For en jøde er det stort skridt at sige sådan til et menneske, men Tomas ser nu, at det virkelig er Gud selv, der er blevet menneske, der nu står foran ham og har overvundet døden. Han har frelst alle de dømte fra sin egen dom.

Tro uden at se.

Efter det siger Jesus: Salige er de der ikke har set og dog tror. Her minder han os om det vilkår vi lever under her i tiden, at vi ofte må tro uden at se. Vi kan ikke altid se Guds kærlighed tydeligt, men vi er under den kærlighed alligevel. Det kan synes som om Jesu omsorg er langt borte, men den er der.
Mest af alt kan vi ikke se, at vore synder virkelig er forladt i Guds øjne - men vi må tage hans ord for det og tro det. Bliver det vanskeligt at tro det, så har Jesus den samme omsorg for dig, som han havde for Tomas. Han vil ikke lade dig i stikken.
Ville forældre forkaste deres børn, fordi de blev syge? Nej, det kan vi jo ikke tro, men så vil Gud selv meget mindre forkaste de af hans børn, der er blevet syge på troen. Jesus vil møde dem som han mødte Tomas, give dem lige præcis det, som de har brug for for at troen kan leve videre. Guds Ånd får den troende til at se på Jesus - for hvis troen ser på Jesus, så lever den, ser den på sig selv, så dør den.
Så kom frimodigt til Jesus med din tvivl - om du så skulle være blevet i tvivl om, at Gud virkelig eksisterer. Han vil høre din bøn på den måde, som han finder bedst, han vil ikke støde dig bort. Han vil også se til dig, som han så til Tomas.