onsdag den 26. februar 2014

Den himmelske lovsang

De sagde med høj røst:      Lammet, det slagtede, er værdigt      til at få magt og rigdom og visdom og styrke      og ære og lov og pris.  
Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige:
      Ham, der sidder på tronen, og Lammet,
      være pris og ære og lov og magt
      i evighedernes evigheder.
Johannes' Åbenbaring 5, 12-14 
Jesus Kristus på korset, gadekrucifksHer får vi et blik ind i Himmelen fra Johannes’ Åbenbaring med englene og de frelste, der står for Guds trone og lovpriser ham og Lammet, der blev slagtet.

Lammet, Jesus Kristus

Lammet er her som mange andre steder symbol på Jesus Kristus. Det blev først brugt af Johannes Døberen, der pegede på Jesus og sagde: Se Guds Lam, som bærer verdens synd. Det sagde han med baggrund i israelitternes påskemåltid, der blev indstiftet ved udfrielsen af Ægypten. Her skulle de slagte et lam og smøre blodet på dørstolpen for at dødsenglen skulle gå forbi deres huse, når den gik igennem landet og slog den førstefødte i hver husstand ihjel. Når israelitterne derefter mindedes det, så spiste de et påskelam, der blev ofret i templet. Det var så et af mange ofre, som var befalet i Moseloven.
På baggrund af det blev Jesus udpeget som Guds Lam, der bar verdens synd, for nu skulle der ikke ofres dyr mere. Nu skulle han bringe det endegyldige offer, der en gang for alle skulle forsone os med Gud, give os fri adgang til ham. Mange andre steder i Det Nye Testamente finder vi, at Jesus omtales som vort påskelam.
Det er i erkendelsen af, at vi er syndere, der ikke har noget krav på tilgivelse fra Gud, men at han ved sin død, hvor han blev slagtet en gang for alle som det endelige påskelam, så har han givet os ret til denne tilgivelse, til at alt hvad der skiller os fra Gud bliver slettet ud. Troen på det føder sand lovsang.

Den evige lovsang

I versene i dag ser vi, at denne lovsang varer til evig tid. Mange tænker, om det da ikke er kedeligt, at vi i evigheden skal stå og synge hele tiden. Men nej, frelsen i Jesus Kristus er så stor og herlig, at vi også her i tiden kan blive ved at finde nye dybder og storheder i den. Vi bliver endda aldrig færdige med at erkende det fuldt ud her, for at blive frelst er det nok at have tillid til det uden at forstå det fuldt ud.
Men i evigheden får vi lov til at stadig at se dybere ind i det. Hans frelse er så stor, at vi i evighed kan blive ved med at takke ham for det, synge ham lovsangen for at være Lammet, der blev slagtet. Læg da bare mærke til, hvordan de smører tykt på i lovsangen. Det slagtede lam er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris. Frelsen ved Jesu død er så stor, at der ikke kan smøres for tykt på, når han skal takkes og have lovsangen, der tilkommer ham.

Hele skabningen lovsynger

Så hører Johannes hver skabning i himlen og på jorden lovsynge.
Det er jo også hvad vi møder i Salmernes Bog, som vi tidligere på ugen har læst vers fra. Her møder vi ofte opfordringer til, at hele skabningen skal lovsynge Gud, himlen og jorden og alt hvad der er i den. Vi kan ikke selv lovprise Gud nok, men vi får lov til at tage den herlige skabning, der vidner om hans herlighed og skaberglæde med i lovsangen. Her i Åbenbaringsbogen får vi at se, at skabningen efterkommer opfordringen. Denne lovprisning er måske ikke fuldkommen her i tiden, men alligevel er den efter Guds hjerte. Når vi når frem til den nye jord, hvor skabningen er løst fra faldet, da skal det blive en fuldkommen tilbedelse af Gud fra alle de troende, der er nået frelst hjem, der så tager den genoprettede skabning med i tilbedelsen.

Han alene, den treenige Gud, værdig at få ære og pris i evighed. For han alene har givet os frelsen uden vor medvirken. Vi får lov at lovsynge ham allerede her i en ind imellem noget blandet lovsang, men vi får også lov til at lovsynge ham i evighed i en ublandet, ren lovsang, når der ikke er synd og sorg mere. Amen.