tirsdag den 9. maj 2017

Brev fra Galatermenigheden til apostelen Paulus

Brev fra Galatermenigheden til apostelen Paulus


Kære Paulus,

Vi er nogen i Galatermenigheden, der er kommet til tro ved din forkyndelse og har været meget glade for dit virke iblandt os.
Derfor må vi skrive til dig, at du gør os stor sorg med det sidste brev, du skrev til os. Det var ikke præget af den næstekærlighed, som du selv har prædiket iblandt os, og som Skrifterne fordrer. Det gør os sorg at se, at du i dette brev rakker ned på dine medtroende, som jo trods alt tror på den samme Frelser, som du tror på. Ikke alene det, du ønsker oven i købet, at de må lemlæste sig selv. Er det kærlighed? Vi kan ikke lide, når nogen taler ondt om andre kristne. De er jo dine kristne brødre og søstre, selv om I er uenige om nogle ydre ting.
Vores menighed har været død og sovende i lang tid, men så kom disse forkyndere og bragte omsider lidt liv til os. Mange begyndte at tage det alvorligt med deres helliggørelse. Hvordan kan du sige, at de forkynder et anderledes evangelium, når de netop bærer den frugt, som Jesus sagde de skulle kendes på? De lever et langt mere kristent og helligt liv end adskillige af dem, der holder fast på din lære om tro alene, og de taler jo om Jesus Kristus. Al den aktivitet, der er kommet i menigheden siden de kom, er fantastisk, før skete der jo ikke noget som helst. Folk er aktive nu og sidder ikke bare derhjemme og plejer deres luksusproblemer.
Du taler jo selv til sidst i dit brev om troens frugter. Du vil så sige, at det er en følge af at være retfærdiggjort og ikke en forudsætning for det. Er det ikke bare en strid om ord og et fortolkningsspørgsmål? Ikke alle i menigheden er uddannet i Skrifterne som du er, almindelige mennesker har mest brug for den enkle forkyndelse uden alle disse dikkedarer og pindehuggerier, som de uddannede spekulerer over. Tænk på alle de uretfærdigheder og grusomme gerninger, der er blevet begået for den rette læres skyld. Var det ikke meget bedre vi bare havde den enkle tro på Jesus og ikke stredes om alle disse petitesser? Vi kan virkelig ikke se, at det med omskærelse får så afgørende betydning, du har da også selv engang ladet Timoteus omskære. Hvorfor har du så meget imod andre, der praktiserer det?
Vi kan ikke se det anderledes, end at du og disse jødiske prædikanter lægger vægten på forskelligt sted, fordi I er ud af hver sin tradition. Du har mest taget dig af de hedningekristne i dit virke og er derfor præget af den tradition, der råder der. Dine modstandere – som ikke burde være dine modstandere – har mest fået deres oplæring blandt de jødekristne. Kunne de to traditioner ikke prøve at lytte til hinanden og lære af hinanden? Var det ikke bedre end at strides om ord? Vi kunne ellers risikere at skyde os selv i foden og sige nej til en ny mulighed for evangeliets udbredelse.
Vi håber og beder til, at du må få et mere tolerant sind og få mere syn for, hvad der er hovedsagen og blive mere åben og lyttende.

Hilsen,
Galatermenighedens hyrde



Forfattet af Mogens Sørensen i 1992. 

lørdag den 10. maj 2014

Gud er god og trofast

Salme 23, 6
Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.
Vi har i denne uge set på Salme 23 i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, hvor David
sammenligner vort forholdt til Gud med forholdet mellem fårehyrden og fårene, et billede der klart
ligger bagved, når Jesus i Det Nye Testamente kalder sig selv for den gode hyrde.

Guds godhed

Vi er nu kommet til sidste vers, og her siger David klart, at godhed og trofasthed følger mig, så
længe jeg lever. En ting som aldrig kan rokkes, når vi vandrer med Herren ved troen på Jesus
Kristus, så vil det være godhed og trofasthed. Vi kan så synes, at vi oplever meget, der er i modstrid
med det. Vi oplever modgang i vort liv og meget lidelse, men vi må have lov at tro, at at der ikke
sker os noget, som Gud ikke finder gavnligt for os. Ofte var det i prøvelserne, at vi lærte Jesus bedre
at kende, blev mere afhængige af ham.

Guds trofasthed

Så nævner han også troskab, der følger ham. Troskab eller trofasthed når det siges om Gud
betegner, at han ikke viger fra sine løfter, hvad han har lovet, det holder han. Når han har talt og
sagt, at du hele dit liv kan hente forladelse for alle dine synder i Jesus Kristus, så er det hans troskab
der gør, at det viger han ikke fra, han fortryder intet af, hvad han har lovet. Når Jesus har lovet at
være med os alle dage indtil verdens ende, så er han tro, han står også ved dette løfte.
Derfor er det også et af de steder, hvor vi virkelig får lov at smage Guds godhed, at vende tilbage til
hans løfter, tygge på dem og tænke over dem igen og igen. Tænk så også på, at disse løfter er Gud
tro imod, han viger aldrig fra dem.

Løftet om evigheden hos Herren

Så hedder det også, at han skal bo i Herrens hus alle sine dage. Når vi tror på Jesus Kristus, så er vi
sat ind i et omfattende fællesskab, Guds Kirke, som ikke er nogen ydre kirkeorganisation eller
bygning, men et hus af levende stene med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. Her er vi i et
hus, som står urokket. Der kan være sten, der falder ud af dette hus, men grundvolden i Frelseren
selv falder aldrig.
Der får du lov at leve alle dine dage – og disse dage er ikke færdige med døden, der går du så bare
over til et bedre liv, hvor du vil få lov at se din Frelser ansigt til ansigt, ikke længere skjult som det
er her i tiden, men åbenlyst. Her skal du få lov at takke og lovsynge ham for evigt.
Så alle dine dage er helt rigtigt alle dine dage her på jorden, men det er også evigheden, hvor du
skal leve med ham uden ophør.

fredag den 9. maj 2014

Gud giver alt og læger vore sår

Salme 23,5
du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.
Vi læser i denne uge  Davids salme 23, hvor han sammenligner sin Gud, Herren, med en
hyrde, der vogter sine får. I går hørte vi, at han sagde, at med Herren som sin hyrde frygter han ikke
skumle kløfter.

Gud er gavmild

Ved det, som Jesus Kristus vandt for os ved sin forsoningsdød har vi fået et veldækket bord, som er
den daglige forladelse for alle synder, del i det evige liv og barnekåret hos Gud. At blive mindet om
det er den kristnes mad. Nu hedder det så, at Gud dækker dette bord i fjendernes påsyn. Ja, for det
er det store, at vi som fårene i den gode hyrdes flok har noget, der aldrig kan rokkes af livets
omskiftelser. Selv når alt angriber os, overøser Gud os med gode gaver, lader os få lov at smage
hans kærlighed i fulde drag. Du kan være aldrig så meget plaget af både det ene og det andet, du må
altid tro, at Gud dækker bordet for dig selv under de værste sataniske angreb.

Gud læger vore sår.

Gud salver også dit hoved med olie. Olien, som hyrderne salvede fårene med, var en olie, der
lægede sårene. Vi bliver jo ofte såret under vandringen her. Som det så ofte siges: livet gør jo ondt
ind imellem. Vi må have lov at tro, at vi hos vores hyrde får også den salve, som skal til for at læge
såret. Vi synger jo i en sang om Jesus, ingen synd som ikke han forlader, ingen nød som ikke han
forstår. Jesus Kristus har selv prøvet at vandre på jorden som menneske, så han forstår enhver nød,
som vi må komme til ham med, om det er sygdom, økonomiske problemer, frygt for fremtiden,
frygt for hvad der skal ske med de kære, hvad som helst. Om du sidder og tænker, at den nød du
sidder i på den ene eller den anden måde er selvforskyldt, så må du have lov at sige, at han ikke vil
have det sindelag, som mennesker ofte har, hvor de siger: jeg har ikke spor ondt af dig, det er jo din
egen skyld. Du må også have lov at komme til Jesus med det, som måtte være selvforskyldt, han
læger og giver gavmildt uden bebrejdelser.

Overfloden i Jesus Kristus.

Du må også komme til ham med alle synder, også den synd du måtte føle, at det er han da træt af,
det er den samme synd igen som mange gange før. Nej, hyrden bliver aldrig træt af at tilgive
synder, heller ikke dine evigt tilbagevendende synder. Han salver igen dit hoved med olie, så sårene
af det læges. Han støder ikke nogen bort, der kommer til ham.
Dit bæger flyder over, hedder det så. Guds gaver er en stor overflod, han giver gavmildt og glad.
Hos ham er alle gaverne i rigt mål. Han har jo ikke sparet sin egen Søn, men givet ham hen for os
alle. Derfor vil han også skænke alt ved ham. Bægeret flyder over.
Se næste vers