tirsdag den 15. april 2014

Det er fuldbragt

Da Jesus nærmede sig døden, sagde han:
Det er fuldbragt.
Det kan godt virke som et lidt fremmed ord på moderne mennesker, men jeg tror alligevel, at de fleste naturligt opfatter det som noget, der er gjort færdigt, endelig afsluttet.
Så vil mange nok tænke, at det går på den lange lidelse i retssagen og på korset. Ikke at det er forkert, men man kommer bare ikke i dybden med det alene. Vi skal også have det med, at det betegner, at noget er opfyldt. Hvad er så opfyldt?

Profetierne er opfyldt.

Dels er profetierne opfyldt. Fra mennesket faldt i synd og ikke adlød Guds bud, sagde Gud til slangen, at kvindens sæd skulle knuse dens hoved, men den skulle hugge ham i hælen. Det var et løfte om Frelseren, der skulle komme. Senere lovede Gud Abraham, at i ham - underforstået hans efterkommere - skulle alle jordens slægter velsignes. Så kom alle profeterne i Israels folk, de profeterede også om frelseren. Stærkest finder vi det nok hos Esajas, der talte om Herrens lidende tjener.
Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brøde.
Nu er løfterne opfyldt, Jesus har knust slangens hoved, selv om den har fået lov at hugge ham i hælen. Han blev såret for vore overtrædelser. I ham har alle jordens slægter mulighed for Guds velsignelse.

Loven er opfyldt.

Det hænger sammen med det andet, der er opfyldt: loven. Loven er ikke bare Moseloven, den gjaldt til en tid indtil sagen selv Jesus Kristus kom. Loven er Guds evige krav til menneskene, som er udtrykt i De Ti Bud. Dem kræver Gud overholdt til fulde. Snubler vi bare på et punkt, har vi overtrådt hele loven og er hjemfaldne til Guds vrede. Derfor har Satan også ifølge loven krav på os, vi tilhører ham, når vi bryder Guds bud.
Men Jesus har nu opfyldt loven, givet Gud hvad der tilkommer ham, ikke bare har han opfyldt kravene, han har også stedfortrædende lidt straffen for alle dem, der ikke opfylder dem, det vil sige, os alle. Som det hedder hos Paulus:
Han udslettede det anklagende skyldbrev, det som var imod os. han tog det bort ved at nagle det til korset.
Det brev, som anklager os, Guds Lov, har Jesus taget bort ved at det blev naglet med ham til korset. Det skal så stadig vejlede os til hvordan vi skal leve, men det skal ikke anklage os længere.
Så har Satan heller ikke krav på os længere. Sådan fra tog Jesus ham hans magt, ved at tage det bort, som gav ham ret til os.

Gælden til Gud er betalt.

Verbalformen på græsk for det er fuldbragt betegner her en ting, der er gjort endeligt færdigt, som står fast og har resultater for os nu. Vi kan læse profetierne som opfyldte, vi kan se loven som en vejleder, der slet ikke har lov at anklage os mere, kræve straf af os når vi falder i. Vi er frie.
Fra samtiden kendte man vendingen fra, når nogen skyldte penge. Når de var betalt tilbage, skrev kreditoren på gældsbrevet, at det er fuldbragt. Vi skyldte Gud alt og var i uoverstigelig gæld til ham, men nu er det fuldbragt, Jesus har betalt det helt og fuldt, og dommen skal aldrig falde mere, den er faldet.
Det er påskens budskab: alt er fuldbragt, Guds egen Søn har taget din straf, du er fri.
Jesu syv korsord.