fredag den 6. juli 2012

Forudbestemt til barnekår i Jesus Kristus


For før verdens grundvold blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå som hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I si gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn (Pauli brev til efeserne 1, 4-7)

Guds beslutning i Kristus

Gud besluttede fra før verdens grundvold, altså, før han skabte, fra evighed af. Alene i det har vi tryghed, for vi har ikke en frelse, der hviler på et usikkert grundlag, men en frelse, der hviler på en beslutning hos den Gud, hvis beslutning ikke lader sig rokke, som ikke har nogen rådgiver, men står fast ved sin vilje.
Han har fra evighed besluttet, at det skulle være i Jesus Kristus, at alt skulle være sammenfattet i ham, hele hans råd til at frelse menneskeslægten. Vi kan ikke fatte det med forstanden, at det er sådan, men vi må sige ham tak fordi han med en evig kærlighed har elsket os så meget, at han besluttede, at Jesus skulle være vores frelser.

Barnekår i Jesus Kristus

I Jesus Kristus har vi så barnekår, vi har lov at kalde Gud vor far, som vi gør i Fadervor. Vi har det samme fortrolige forhold til Gud, som børn har til en god far, en de kan komme til med alt, både sorger og glæder.
En af de første kristne bøger jeg kan huske, at jeg læste da jeg blev en troende, var den norske prædikant Ole Hallesbyes Fra Bønnens Verden, og i den betonede han kraftigt, at Gud bliver glad, når vi kommer til ham med alt, også de legemlige smerter vi bærer på lige nu, også angsten og bekymringen for det ene og det andet, vi må ikke tro, at noget er for småt. Kommer vi til ham med det, så er det også til lov og pris for ham, at vi stoler på ham i alle ting. Vi får lov at klynge os til vores far, der har lovet at han har omsorg for os i alle ting, og at han vil bønhøre os på den måde, som er bedst for os. Vi kan ikke altid se, hvad der er bedst for os, men vi må have lov at stole på, at Faderen selv, ham som vi er blevet børn af, fordi Jesus deler sit barnekår med os, han ved det og gør kun det, som er bedst for os.