mandag den 21. april 2014

Jesus Kristus er sandelig opstanden!

Kristus er opstanden!
Ja, han  er sandelig opstanden!
Sådan indleder de græsk-ortodokse kirker deres gudstjenester på påskedag. Er der ikke bare noget særligt over påskemorgen? De salmer som synges sprudler af glæde. Ikke uden grund, for på denne dag får vi at høre, at lidelsen og døden ikke havde det sidste ord over Jesus. Den vil heller ikke få det sidste ord over os.

Jesus stod virkelig op.

Det var så ikke meget glæde der prægede disciplene den første påskemorgen. For dem var det følelsen af fortvivlelse og nederlag. Ham, som de troede var Messias, den lovede Frelser, døde en forsmædelig død. De holdt sig inden døre af frygt for selv at blive forfulgt. Selv om Jesus mange gange havde forudsagt, at han skulle opstå, så fattede de det ikke. De ventede slet ikke, at det ville ske. De eneste, der huskede Jesu ord om sin opstandelse var Jesu fjender, men de satte vagter for graven, for at ingen skulle stjæle hans lig og påstå, at han var opstået.
Men det skete. Det skal forstås helt bogstaveligt: hjertet begyndte atter at slå og sende blod rundt i kroppen, lungerne begyndte igen at trække luft ind og han kunne nu rejse sig, komme ud af ligklæderne og lægge dem pænt sammen og som han senere gik gennem lukkede døre til disciplene kunne han gå ud af graven.

Den tomme grav hvor Jesus lå.

Så kom nogle af de kvinder, der fulgte Jesus, for at bringe ham en sidste hilsen, salve hans legeme med olier som skik og brug var den gang med de døde. Hvordan skulle de få stenen væltet fra graven? Den var for stor. For deres skyld kommer der en engel og vælter den væk. Når Gud udfører sine store begivenheder til vor frelse, lader han altid engle vise sig for mennesker for at hjælpe og tolke begivenhederne. Da kvinderne kommer og ser englen sidde på stenen, får de historiens første påskeprædiken:
Frygt ikke, I søger efter Jesus af Nazareth, han er ikke her, han der opstanden som han har sagt, kom og se stedet hvor han lå.
Hvor må de være blevet forvirrede. Hvordan ville vi reagere, hvis en som vi regnede for død, lige pludselig ikke er i sin grav, men siges at leve? Jeg tror også vi ville blive meget rundt på gulvet. Så ikke så sært, at disse kvinder vender tilbage fulde af frygt, eller som vi vil udtrykke det i dag: skrupforvirrede og rundt på gulvet. Englene har sagt, at Jesus vil møde dem i Galilæa, men det glemmer de helt at sige. De kan ikke fatte dette her.

Gud godkendte Jesu frelsesværk

Men Jesus stod virkelig op. Gud opvakte ham fra de døde som en godkendelse af, at hans forsoningsdød for at frelse os gælder. Hvor Jesus på Langfredag siger: Det er fuldbragt, så svarer Faderen på Påskedag: ja, det er sandelig fuldbragt!
Sandelig er det nu opfyldt alt hvad jeg har lovet.
Sandelig er mine krav og bud stedfortrædene blevet opfyldt, sandelig er straffen nu faldet på min egen Søn for jeres synder og sandelig skal enhver, der tror på ham, ikke fordømmes. Alt er rede nu, han har gjort det for jer.
Som Jesus ville møde disciplene i Galilæa, sådan vil han også møde os der, hvor der prædikes om ham. Her vil han møde os med sin nåde, med tilgivelse for alle synder - for de blev begravet med ham og blev i graven, da han opstod.
Glædelig Påske fortsat!