Gud er god og trofast

Salme 23, 6
Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.
Vi har i denne uge set på Salme 23 i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, hvor David
sammenligner vort forholdt til Gud med forholdet mellem fårehyrden og fårene, et billede der klart
ligger bagved, når Jesus i Det Nye Testamente kalder sig selv for den gode hyrde.

Guds godhed

Vi er nu kommet til sidste vers, og her siger David klart, at godhed og trofasthed følger mig, så
længe jeg lever. En ting som aldrig kan rokkes, når vi vandrer med Herren ved troen på Jesus
Kristus, så vil det være godhed og trofasthed. Vi kan så synes, at vi oplever meget, der er i modstrid
med det. Vi oplever modgang i vort liv og meget lidelse, men vi må have lov at tro, at at der ikke
sker os noget, som Gud ikke finder gavnligt for os. Ofte var det i prøvelserne, at vi lærte Jesus bedre
at kende, blev mere afhængige af ham.

Guds trofasthed

Så nævner han også troskab, der følger ham. Troskab eller trofasthed når det siges om Gud
betegner, at han ikke viger fra sine løfter, hvad han har lovet, det holder han. Når han har talt og
sagt, at du hele dit liv kan hente forladelse for alle dine synder i Jesus Kristus, så er det hans troskab
der gør, at det viger han ikke fra, han fortryder intet af, hvad han har lovet. Når Jesus har lovet at
være med os alle dage indtil verdens ende, så er han tro, han står også ved dette løfte.
Derfor er det også et af de steder, hvor vi virkelig får lov at smage Guds godhed, at vende tilbage til
hans løfter, tygge på dem og tænke over dem igen og igen. Tænk så også på, at disse løfter er Gud
tro imod, han viger aldrig fra dem.

Løftet om evigheden hos Herren

Så hedder det også, at han skal bo i Herrens hus alle sine dage. Når vi tror på Jesus Kristus, så er vi
sat ind i et omfattende fællesskab, Guds Kirke, som ikke er nogen ydre kirkeorganisation eller
bygning, men et hus af levende stene med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. Her er vi i et
hus, som står urokket. Der kan være sten, der falder ud af dette hus, men grundvolden i Frelseren
selv falder aldrig.
Der får du lov at leve alle dine dage – og disse dage er ikke færdige med døden, der går du så bare
over til et bedre liv, hvor du vil få lov at se din Frelser ansigt til ansigt, ikke længere skjult som det
er her i tiden, men åbenlyst. Her skal du få lov at takke og lovsynge ham for evigt.
Så alle dine dage er helt rigtigt alle dine dage her på jorden, men det er også evigheden, hvor du
skal leve med ham uden ophør.

Gud giver alt og læger vore sår

Salme 23,5
du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.
Vi læser i denne uge  Davids salme 23, hvor han sammenligner sin Gud, Herren, med en
hyrde, der vogter sine får. I går hørte vi, at han sagde, at med Herren som sin hyrde frygter han ikke
skumle kløfter.

Gud er gavmild

Ved det, som Jesus Kristus vandt for os ved sin forsoningsdød har vi fået et veldækket bord, som er
den daglige forladelse for alle synder, del i det evige liv og barnekåret hos Gud. At blive mindet om
det er den kristnes mad. Nu hedder det så, at Gud dækker dette bord i fjendernes påsyn. Ja, for det
er det store, at vi som fårene i den gode hyrdes flok har noget, der aldrig kan rokkes af livets
omskiftelser. Selv når alt angriber os, overøser Gud os med gode gaver, lader os få lov at smage
hans kærlighed i fulde drag. Du kan være aldrig så meget plaget af både det ene og det andet, du må
altid tro, at Gud dækker bordet for dig selv under de værste sataniske angreb.

Gud læger vore sår.

Gud salver også dit hoved med olie. Olien, som hyrderne salvede fårene med, var en olie, der
lægede sårene. Vi bliver jo ofte såret under vandringen her. Som det så ofte siges: livet gør jo ondt
ind imellem. Vi må have lov at tro, at vi hos vores hyrde får også den salve, som skal til for at læge
såret. Vi synger jo i en sang om Jesus, ingen synd som ikke han forlader, ingen nød som ikke han
forstår. Jesus Kristus har selv prøvet at vandre på jorden som menneske, så han forstår enhver nød,
som vi må komme til ham med, om det er sygdom, økonomiske problemer, frygt for fremtiden,
frygt for hvad der skal ske med de kære, hvad som helst. Om du sidder og tænker, at den nød du
sidder i på den ene eller den anden måde er selvforskyldt, så må du have lov at sige, at han ikke vil
have det sindelag, som mennesker ofte har, hvor de siger: jeg har ikke spor ondt af dig, det er jo din
egen skyld. Du må også have lov at komme til Jesus med det, som måtte være selvforskyldt, han
læger og giver gavmildt uden bebrejdelser.

Overfloden i Jesus Kristus.

Du må også komme til ham med alle synder, også den synd du måtte føle, at det er han da træt af,
det er den samme synd igen som mange gange før. Nej, hyrden bliver aldrig træt af at tilgive
synder, heller ikke dine evigt tilbagevendende synder. Han salver igen dit hoved med olie, så sårene
af det læges. Han støder ikke nogen bort, der kommer til ham.
Dit bæger flyder over, hedder det så. Guds gaver er en stor overflod, han giver gavmildt og glad.
Hos ham er alle gaverne i rigt mål. Han har jo ikke sparet sin egen Søn, men givet ham hen for os
alle. Derfor vil han også skænke alt ved ham. Bægeret flyder over.
Se næste vers

Guds stok og stav

Salme 23,4
Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.
Vi gennemgår i denne uge Davids salme 23. Den taler om Gud som vores hyrde, der vogter os. Vi
hørte i går, at han leder på de rette veje.

Vi får prøvelser i vort liv

Det betyder ikke, at vi slipper for prøvelser, for her siges det klart: vi kommer også til at gå i
mørkets dal. Vi kommer også til at gå på en livsvej, hvor livet gør ondt. Vi kommer også til at
opleve skuffelser som kristne, opleve at nogen forlader troen igen, som vi ellers anså for at være
brændende kristne. Vi oplever også at kære dør for os. Vi oplever vanskeligheder i forbindelse med
vores arbejde. Vi kan opleve sygdom. Allerværst: vi kan opleve, at Satan selv sår tvivl i vores hjerte
om Guds evangelium.

Men der er trøst

Det er i sandhed mørkets dal vi oplever i vores liv, men her siger han så, at selv der frygter han intet
ondt. Det siger David ikke fordi, at han er en frygtløs superhelt eller fordi han tager let på tingene.
Han siger, at det er fordi Herren er hos ham. Den Herre, som er hans hyrde er hos ham og vil ikke
forlade ham. Vi har ikke nogen overfladisk lalleglad trøst i Bibelen, der siger, at det går nok
alligevel alt sammen, men vi har et løfte om, at Jesus selv vil går foran os og han vil ikke slippe os
eller forlade os. Han er jo selv gået foran ind i den mørkeste dal, hvor han blev forladt af Gud i
stedet for os. Han lever i dag og er hos os.

Guds stok og stav

Din stok og stav er min trøst, siger David. Han ved, at der går en hyrde bag ham, der har en stok til
at jage ulven væk med. Sådan vil Jesus også jage alle fjender væk, når Satan kommer i den ene eller
anden skikkelse, så skal Jesus nok slå til ham.
Han har så også en stav, hvor han nogle gange slår lidt til fårene, hvis de er ved at komme noget
væk fra flokken i udkanten af den. Ofte i mørkets da minder han os om det, og det, der her kan gøre
ondt, er et kærligt rap med staven, så vi ikke kommer bort.
Også her må vi lytte til hans ord, der ofte kan irettesætte os, men ikke uden at det også forkynder os,
at alt er tilgivet for Jesu skyld.
Næste vers

Guds kraft og ledelse

Salme 23,3
 Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
Vi gennemgår i denne uge Salme 23, hvor David sammenligner sit forhold til Gud med
fårenes forhold til hyrden. Vi så i går, at han leder os til grønne græsgange, til Ordet om Jesus
som er mad for vor sjæl, til de stille vande, til hvilen i hans forsoningsdød, der giver sjælen ro.

I hvilen er kraften at finde.

Nu hedder det så, at han giver os kraft på ny. For hvor han giver os lov til at spise på gode
græsgange og hvile ved de korsets stille vande, der får vi kraft igen. Vi kan svækkes aldrig så meget
af livets tilskikkelser, hos ham er vi altid sikker på at få den kraft vi behøver.
Så må vi ikke tænke på den måde, at Jesus så er langt væk i Himlen og sender os kraften derfra.
Nej, han har taget bolig i de troendes hjerter. Han er selv hos dem og er deres kraft. Han er ikke
langt væk fra en eneste af os.

Han leder ad de rette stier

Så har vi også lov at tro, at han leder os af de rette stier. Vi kan gå i en tilværelse, hvor vejen ofte
synes ufremkommelig og der er så mange hindringer.
Men han vil lede os. Også når vi kan synes, at vi er havnet i en blindgyde i tilværelsen. Vi kan sidde
og tænke, at vi havnede der, fordi vi gjorde noget dumt. Om det så også skulle være tilfældet, så
glem ikke, at også det er Jesus død for og har båret med op på korset. Om det så får konsekvenser,
så må vi tro, at han også vil lede os på vejen ud af dette. I ham er ingen sti ufremkommelig om den
ellers ser sådan ud. Det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at vi skal holde os fra alt det, som
Bibelen har forbudt os og gøre, hvad den påbyder. Elske Gud af hele vort hjerte sjæl og sind og vor
næste som os selv. Hvad vi ellers bliver stillet overfor af valg, der vil Gud lede os ad den vej, der er
bedst.
Det hedder i Bibelen, at hans ord er lygten for vor fod. Det er ikke projektøren på vores motorvej.
Vi har ikke noget løfte om at se hele den vej vi skal gå livet igennem, men vi har et løfte om at vi
har et lys, der viser næste skridt, viser os hvor vi nu skal træde, så vi ikke falder.
For at vende tilbage til hyrdebilledet: han leder os altid ad den vej vi skal gå, så vi ikke kommer
væk fra flokken. Om vi så også kommer til et sted, hvor der ikke synes at være mange andre
troende, så må vi stole på, at han skal lede os til dem. Guds vej er altid den rette.
Næste vers

Herren leder til grønne græsgange og stille vande

Salme 23,2
Han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Vi læse i denne uge  Davids salme 23, hvor han sammenligner sin Gud, Herren, med
en hyrde, der vogter sine får, end ting som han kendte fra hverdagen før han blev konge, hvor han
netop vogtede får. Første vers af salmen siger, at med Herren som sin hyrde mangler han ikke noget.

Gud leder til grønne enge.

Vores mad er at høre Guds ord og især høre det med Jesus som det centrale, hans forsoningsdød for
os. Til de grønne enge vil han også lede os. Han sørger igen og igen for at oprejse gode forkyndere,
der kan prædike dette ord, hvor vi samles om det, der lader han os ligge på grønne enge, hvor vi får
den mad vi behøver. Her er han god og gavmild, han vil igen og igen fortælle syndere, at netop for
dem er evangeliet, netop fordi de er syndere har de brug for at høre det.

Gud leder til stille vande

Han leder også til de stille vande. Vi har brug for at hvile midt i vores kamp her i denne verden.
Derfor leder han os igen til Jesus Kristus og hans forsoningsdød, hvor samvittigheden kan hvile,
blive ren, få sin trøst. Vi kan let blive grebet af en masse aktivitetsiver, når vi skal leve med Jesus,
men han har klart og tydeligt sagt, at den gode del er at lytte til hans tale, igen høre hvad han vil
lære os.
Så kan vi blive grebet af bekymring: hvordan skal vi dog klare hverdagen? Kan pengene slå til?
Heldigvis har han klart og tydeligt lært os, at han vil give os alt andet i tilgift. Han vil også give os
maden og tøjet, når vi lever i hans rige. Her kan vi hvile og lade al vores bekymring, alle vore
tanker og ønsker komme frem for ham. Han er ikke ligeglad med noget af vor nød, men han ser jo
bare bedre end os, at vor største nød nu engang er synden og dens frygtelige magt og den værste
plage der kan ramme os er, hvis den igen plager vores samvittighed og Satan igen begynder at så
tvivl om det, Gud har sagt. Derfor leder han os først og fremmest til evangeliets græsgange, til der
hvor sjælen er stille i Jesus Kristus.
Så uanset hvad du kæmper med: lyt til Guds ord, her er de grønne græsgange, her får du lov at
hvile.
Næste vers

Herren er min hyrde

Salme 23, 1

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,

Dette er starten på en af de berømteste af Davids Salmer, som er nr. 23 i Salmernes Bog. Inden David blev kaldet til Gud som konge af Israel, var han selv fårehyrde, så han har hentet billederne fra hverdagen som hyrde. Det er alt sammen noget, som han kendte godt han henter billederne fra.

Hyrden og fårene

Han har  indset, at i forhold til Gud, der er vi alle at sammenligne med får. Får kan ikke klare sig alene, når et får bliver væk fra flokken, så er det noget af det mest ynkelige man kan tænke sig. Det løber rundt og kan ingenting sanse og falder det i et hul, så kan det ikke rejse sig igen. Derfor har hyrden en stor opgave i at holde sammen på flokken, sørge for at ingen af dem kommer væk. I dette har David set et billede på, hvordan Herren er i forhold til sine troende, også David selv. Denne salme ligger også bag, at Jesus sammenlignede sig selv med den gode hyrde, der sætter sit liv til for fårene.

Herren som hyrde

Så David lægger prompte ud i første vers med at sige, at Herren er hans hyrde. Han er selv et får, der er prisgivet, hvis han bliver væk, for at være præcis, han er prisgivet Satan og hans magt, prisgivet den verden, der hader Gud og prisgivet synden i hans eget indre. Det er frygtelige fjender at være omgivet af.

Men mod dette er Herren altså hyrden. Den almægtige Gud, der har skabt Himmel og Jord, han er også stærkere end alle disse frygtelige fjender. De kan nok gøre os meget bange og true os meget, men hvad er det imod den Gud, der holder hele verden i gang og holder gang i vort hjerteslag i dette øjeblik?

Så er det ikke tomme ord, når han siger, at han lider ingen nød. Det er let at sige bare som en floskel og det bliver det ofte, men det er det ikke her. Det er sagt på det grundlag, at Herren selv er hyrden, at han vil gøre alt for at vi ikke skal mangle noget.

David havde prøvelser, men Gud ledte ham

David var ellers selv i mange prøvelser i sit liv. Han blev først jaget af Saul, der ikke kunne bære at miste sit kongedømme, og derfor forfulgte David for at rydde ham af vejen. Siden faldt han katastrofalt i en stor synd, han lod en af sine krigere dræbe, fordi han var betaget af hans kone. Hans søn Absalom gjorde oprør, og David måtte flygte. Han havde ellers grund til at sige, at han manglede meget.

Men nej, når Herren er hyrden, så skal vi ikke mangle noget. Han sender os prøvelser som han gjorde med David for at vi skal lære at stole på ham, men vi må have lov at stole på, at de aldrig bliver større end nødvendigt. Han vil ikke lade os i stikken, vi får alt hvad vi behøver.

I denne uge skal vi så høre nærmere om, hvad det indebærer. Davids eksempel viser jo, at det ikke betyder, at vi slipper for prøvelser her i livet. Mange af os må kæmpe hårdt med dem. Det vil også fremgå af denne salme, at det vidste han udmærket godt, da han skrev den. Det vil blive uddybet i denne uge.

Herren er vor Hyrde i dag også. Jesus var jo den hyrde, der satte livet til for os – og opstod igen, så han stadig i dag kan vogte os. Så også vi må have den fortrøstning, at når han er vor hyrde, så mangler vi intet.
Næste vers