Menighedens lovsang til Gud

Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn. Efeserbrevet 5,18-20

Disse ord betragtes af mange som sangens lille Bibel. Det er med god grund, for her taler Paulus om, hvad lovsangens årsag er, og hvad den tjener til. Det er et afsnit i brevet til efeserne, hvor han formaner dem til både det ene og det andet i menigheden, hvordan de skal leve som vise overfor dem, der ikke er i troen.

Så formaner han til, at de ikke skal drikke sig berusede i vin, men at de i stedet skal lade sig fylde af Ånden. At lade sig fylde af Ånden er at se mere på, hvad Jesus Kristus har gjort for os, hvordan han ved sin død har frelst os fra fortabelsen.

Lovsangen som forkyndelse

Det er kun Guds Ord, Bibelen og sand bibelsk tale, der kan gøre dette. En sand lovsang til Gud fødes først og fremmest af dette, at du erkender, at Jesus Kristus er en stor frelser, at din synd nok er stor og mangfoldig som sandet på stranden, men hans nåde er større, syndernes forladelse sletter det hele ud.

Så tales der om at de skal tale til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange. Sangen er en af de måder, hvor vi er med til at forkynde, hvad Gud har gjort for os. Så langt som de sange vi synger stemmer med Guds Ord i Bibelen er de også med til at forkynde for os, fortælle hvor stort det er hvad Jesus Kristus har gjort, da han tog synden på sig og bar den op på korset. Han døde der en gang, for at vi skulle leve i evig fred med Gud, vor Far. Så langt som vore sange kredser om det, så langt tjener de til at holde evangeliets forkyndelse i gang.

De tre typer sange

Paulus nævner tre typer af sange, salmer, hymner og åndelige sange. Meget tyder på, at der på nytestamentlig tid blev sagt salme om de gammeltestamentlige salmer fra Salmernes bog. I denne bog finder vi det gamle Israels lovsang i den gamle pagts tid, som i lighed med Det Gamle Testamente i øvrigt peger fremad mod Kristus, viser hen til hvad Gud vil gøre. Her finder vi også en rigdom af takkesang til Gud, og vi skal de næste dage nogle vers derfra.

I dag kalder vi de sange, som vi synger i kirken for salmer, derfor hedder det også en salmebog. Derfor kan vi på dansk snart forveksle de to ting. På mange andre sprog er salme en gammeltestamentlig salme, hvad vi kalder salmer kalder man enten hymner eller åndelige sange. Formodentlig er det også de gammeltestamentlige salmer, som Paulus taler om her. Nogle af dem er gendigtede på vers, så vi har mulighed for at synge dem i dag. Som alt andet i Bibelen er det ord fra Gud, som vi skal tales rigt iblandt os, lad os derfor også synge dem så langt det er muligt med vores sangform.

Hymner og åndelige sange er sange der er digtet til sang i menigheden med samme formål som prædikenen: at opbygge den, befæste den i troen på Jesus Kristus. Der er nu gået to årtusinder siden Paulus skrev dette vers, og der er siden digtet mange hymner og åndelige sange, nogle er måske ikke så bibelske i deres indhold, dem skal vi lade glide ud af brug. Dem, der taler ret bibelsk. skal vi holde fast ved og synge for at opbygge hinanden.

Hjertets lovsang

At lovprise Gud er jo i virkeligheden at fortælle, hvor stor han er, hvor utrolige ting han har gjort. Al sang, der fortæller dette, er lovsang, uanset om de indleder med vendinger som Tak Herren, eller Lovpris Gud og lignende vendinger. Fint nok, at vi også har sange der indleder med det, men vi skal holde det klart for os, at vi også lovsynger Gud uden at bruge disse vendinger.

Det næste er, at Paulus formaner til at synge og spille af hjertet for Herren. Lovsangen findes først og fremmest i hjertet. Den fødes af, at man har set sig selv som en synder, men set, at Jesus Kristus er alle synderes frelser. I det hjerte fødes der sand tak til Gud, ikke hyklet og ikke en gang aflirede tillærte takkefraser, men oprigtigt af hjertet. Den lovsang i hjertet glæder Gud sig over, for det er ham, der har skabt den ved Helligånden. Det er først og fremmest den lovsang, som han ser efter. Det kan trøste dem, der ikke har en tone i livet, men det kan også minde os om, at den ydre sang kan være tom og en gudsdyrkelse med munden.

Kun ved at lære Jesus Kristus at kende som frelser, at han bliver stor for dig, kun derved fødes den sande lovsang til Gud. Men så glæder han sig også over sangen og den får lov at blive til velsignelse ved at den fortæller os, hvad Gud har gjort.
Se Lovsang er takkesang til Gud