Judas Iskariot, hvem var han?

Judas Iskariot er en af de mørkeste, tragiske skikkelser i Bibelen. Han var med i inderkredsen omkring Jesus, nærmere bestemt en af de tolv apostle, men det gik galt for ham.
Vi starter i dag på fastetiden, onsdag efter Fastelavn kalder man Askeonsdag, man mindedes fra gammel tid på denne dag denne skikkelse, ikke som anledning til fordømmelse af ham, men til selvprøvelse, for at vi skal spørge, om vi nok for en ydre betragtning er hvor Jesus er, der hvor der prædikes om ham, men hjertet har fjernet sig fra ham. Den prædikentekst man brugte dengang var kort, fra Markus 14,10-11;

Judas forråder Jesus

Men Judas Iskariot, en af de tolv, gik til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. Da de hørte det, blev de glade og lovede ham penge for det. Så søgte han at finde en lejlighed til at forråde ham.

Judas Iskariot som vores spejl

Nej, lad os ikke sidde og blive forargede over Judas  Hans handling er jo ikke andet end et udtryk for, hvad der bor i ethvert menneskehjerte. Vores hjerte er ondt fra fødslen og fjendsk overfor Gud, der kan så være forskel på hvor grove udslagene er.
Men vi skal heller ikke være præget af de mange moderne tolkninger af ham, der vil suge alvoren ud af Bibelens beretning om ham. Naturligvis må man sige, at han oprindelig har haft en oprigtig tro, ellers var han ikke blevet en af de tolv. Man hører om ham, at han havde ansvaret for discipelskarens pengepung. Selv om Jesu mål var åndeligt, så skulle hans discipelflok også fungere praktisk og have en pengepung. Apostelen Paulus siger, at kærlighed til penge er roden til alt ondt. Vi behøver ikke læse ret meget i nyhederne før vi finder ud af, at det er sandt. Vi kender det jo også fra os selv, hvis vi er ærlige, pengene kan snart komme til at betyde meget for os.

Judas gav det onde plads

Så muligheden for, at det går os som Judas er ikke langt væk. Pengene drog hans hjerte så meget, at han stjal af deres pengebeholdning, lagde noget til side til sig selv. Han begyndte bare at give den side af ham selv, der var Gud imod, lidt spillerum. Det kan også være andet end penge, det kan være en kødelig glæde i det modsatte køn, det kan være at ville holde fast på en fornærmethed, det kan være dovenskab og forsømmelighed. En sand troende kan falde i disse ting, men lever ikke i fred med dem. Judas levede efterhånden i fred med sin pengegriskhed, og da der  bød sig en lejlighed til at tjene ekstra ved at hjælpe dem med at fange Jesus, så greb han denne mulighed.
Hans eget hjerte har slået ham med blindhed, så han ikke ser det gale i hans handling. Senere, da Jesus er blevet domfældt, bliver han chokeret. Han har åbenbart haft den opfattelse, at der ikke kunne ske Jesus noget. Han havde jo gjort så mange undere, stillet stormen på søen, så kunne han også gøre et under som arrestant. Så blinde kan et menneske være, når det onde får råderum, også en, der har været en sand kristen i starten.

Lær af Jesu lidelseshistorie

Efter at Jesus var domfældt gik Judas hen og hængte sig. Han kunne som de andre disciple have fået lov at møde Jesus efter opstandelsen og få tilgivelsens ord som de fik, men han var kommet så langt i hjertets forhærdelse, at troen var gået ud.
Så lad os i den kommende fastetid ikke blive forarget over de mennesker, der gør Jesus ondt, når vi følger ham fra Getsemane have, hvor han arresteres, til Golgata, hvor han dør på korset. Lad dem være et spejl, der viser os selv som dem, der har brug for nåde. Lad os så også glæde os over, at ingenting er så groft, at han ikke har lidt døden for det på korset.