Det er sidste ord Jesus siger inden han "opgiver ånden" som evangelisterne kalder det, inden han udånder og dør. Det er gengivet hos Lukas.
Nu må Jesus dø, han har båret al verdens skyld overfor Gud, som vi kalder synden, og det hedder jo, at syndens løn er døden, derfor må Jesus dø.
Citatet fra salmen indgik som en del af den jødiske aftenbøn på grundlag af et syn på søvnen son dødens forvarsel, hvor legemet for en tid er ude af funktion, men Gud har vores ånd i sine hænder. Vi må i hvert fald se på døden som en søvn.
Vi kalder den ofte det sidste hvilested, men nej, det er ikke rigtigt. Den er en hvile, ja, men den har ikke det sidste ord. Dens brod er synden, hedder det hos Paulus, det er på grund af vores skyld overfor Gud, at døden stikker. Men ligesom en bi kun kan stikke en gang, så er dens brod knækket, sådan har døden nu også stukket Jesus med syndens brod en gang, så nu er brodden brudt, knækket, kan ikke skade os mere. Vi kan stadig blive grebet af frygt for, at legemet skal gå stoppe og gå i opløsning, for vi er skabt med legemer, der er en naturlig del af os, men i Jesus må vi have lov at sige, at døden er indgang til et bedre liv, hvor vores ånd i første omgang er i Guds hænder. Han vil tage vare på den, og så venter der en opstandelse forude, som vi må se frem imod, hvor vi skal leve på en ny jord helt uden alt det, der ødelægger livet her og nu. Her skal vi se Frelseren og få lov at lovsynge ham for evigt.
Så også vi må, når døden nærmer sig, sige, at vi betror vores Ånd i vores himmelske Fars hænder. Her vil den være sikrere end den er på denne jord.
Jesu syv ord på korset
Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.
Jesus dør for syndens skyld
Det er et citat fra Salme 31, hvor David beder Gud om beskyttelse mod de fjender, der forfølger ham. Man kan roligt sige, at Jesus også har været i den situation nu, helt derud hvor han skal dø. Det er midt i forfølgelsen en forvisning om, at Gud vil udfri, hjælpe. Nå betror Jesus sin ånd i faderens hænder. Legemet dør og ånden forlader det. Sådan er det med døden, al legemlig funktion standser, og vor ånd kan ikke længere bo i dette legeme, men Gud tager den til sig, holder den i forvaring.Nu må Jesus dø, han har båret al verdens skyld overfor Gud, som vi kalder synden, og det hedder jo, at syndens løn er døden, derfor må Jesus dø.
Jesus dør med fortrøstning
Men Jesus dør med den trøst, at døden ikke har det sidste ord. Han ser frem mod den opstandelse, der venter ham. Hans ånd vil i de kommende tre dage være i Faderens hænder, men så vil han opstå.Citatet fra salmen indgik som en del af den jødiske aftenbøn på grundlag af et syn på søvnen son dødens forvarsel, hvor legemet for en tid er ude af funktion, men Gud har vores ånd i sine hænder. Vi må i hvert fald se på døden som en søvn.
Vi kalder den ofte det sidste hvilested, men nej, det er ikke rigtigt. Den er en hvile, ja, men den har ikke det sidste ord. Dens brod er synden, hedder det hos Paulus, det er på grund af vores skyld overfor Gud, at døden stikker. Men ligesom en bi kun kan stikke en gang, så er dens brod knækket, sådan har døden nu også stukket Jesus med syndens brod en gang, så nu er brodden brudt, knækket, kan ikke skade os mere. Vi kan stadig blive grebet af frygt for, at legemet skal gå stoppe og gå i opløsning, for vi er skabt med legemer, der er en naturlig del af os, men i Jesus må vi have lov at sige, at døden er indgang til et bedre liv, hvor vores ånd i første omgang er i Guds hænder. Han vil tage vare på den, og så venter der en opstandelse forude, som vi må se frem imod, hvor vi skal leve på en ny jord helt uden alt det, der ødelægger livet her og nu. Her skal vi se Frelseren og få lov at lovsynge ham for evigt.
Så også vi må, når døden nærmer sig, sige, at vi betror vores Ånd i vores himmelske Fars hænder. Her vil den være sikrere end den er på denne jord.
Jesu syv ord på korset
