torsdag

Paulus, Kristi apostel

Paulus i Thorvaldsens fremstilling, fra Københavns Domkirke
Paulus af
Thorvaldsen
Paulus indleder sine breve med en præsentation af sig selv, som denne fra brevet til Galaterne, det første vers:
 Fra Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
 Betegnelsen apostel har man indoptaget i Det Nye Testamente for Jesu udsendinge. Det findes i en bred betydning, hvor det betegner en prædikant, en der forkynder evangeliet. Den brede betydning bruger vi også, når vi f. eks. kalder Hans Egede for Grønlands apostel. Apostle i den forstand er naturligvis ikke på linie med Peter og Paulus, men der skal agtes på dem så langt som de forkynder Guds Ord sandt.

Paulus som apostel


Så er der den snævre betydning af ordet, hvor det betyder dem, som Jesus har udvalgt som sine vidner om alt hvad han har gjort, først og fremmest om hans opstandelse, fordi de har mødt ham som opstanden. Det er i den snævre betydning, at Paulus kalder sig apostel. I kapitel 1 og 2  af brevet, som denne præsentation er taget fra, gør han meget ud af at vise, at han fik det hele ved at se Jesus Kristus, der åbenbarede sig for ham, og der er ingen tvivl om, at han her hentyder til hans møde med Jesus på vej til Damaskus. Han havde været lovtro farisæer, oplært af Gamaliel, som regnes for en af de store i jødedommen også blandt troende jøder i dag, Da han var på vej til Damaskus for at arrestere nogle af Jesu disciple, var der et lys, der overstrålede ham, så han blev blind. Han så Jesus i lyset og hørte ham sige: hvorfor forfølger du mig? Fra den dag var han kaldet til at forkynde evangeliet for hedningerne og foretog flere missionsrejser i Middelhavsområdet, som man kan læse om i Apostlenes Gerninger.
Hans møde med Jesus her gør ham altså til apostel i den snævre betydning, han har mødt den opstandne Jesus personligt.
Derfor betoner han i de første vers, hvordan han ikke fik det ved nogen mennesker eller er udsendt af nogen mennesker. Han er udsendt af Jesus Kristus og Gud Fader, der oprejste ham fra de døde. Paulus indleder altid med at præsentere sig selv som apostel, men her er denne uddybning, som foregriber hans forsvar i de første to kapitler mod den beskyldning, at han ikke er en ret apostel.

Pauli ord = Jesu ord

Paulus er altså vidne om Jesu opstandelse på linie med de andre, og han har ikke modtaget det fra nogen af dem, men fra Jesus Kristus selv.
Når en verdslig konge på den tid udsendte en apostel, så var folk forpligtede på at høre hans budskab som fra kongen selv. Sådan er det også med Kristi apostle, de er sendte med hans budskab, og deres ord er et ord fra Jesus. Det går altså ikke at sige: 'det er jo Paulus´, og ikke Jesus,' eller 'jeg tror på Jesus og ikke på Paulus' Afviser vi en apostels ord som bare menneskeord, så afviser vi Jesus selv.
Derfor gør vi klogt i, når vi læser i Bibelen og starter på et brev af Paulus, at besinde os på indledningen. Det viser, hvordan vi skal læse, ikke som menneskeord, men som Guds ord.