Denne lignelse er årsagen til, at denne blog hedder Guds Ords Sæd, den vil strø sæden ud på marken:
»Hør her! En sædemand gik ud for at så. og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« Markus 4, 3-9
For
en ydre betragtning handler den om, en bondemand, der går ud og sår, men det er så et
billede på Guds ord, evangeliets forkyndelse, og dets virkning i hjertet på
tilhørerne. Lignelsen vil gøre dette klart og forståeligt for os.
De fire slags menneskehjerter
Der er så fire slags jord, som
sædekornene havner i, og denne jord er billedet på menneskehjertet.
Det er så en af de få lignelser,
hvor vi har det privilegium at have Jesu egen udlægning skrevet ned lige
bagefter på grund af disciplenes spørgsmål.
Hårde hjerter
Der er dem, hvor evangeliets ord
nok forkyndes for dem, men så kommer Satan og tager det væk. Med andre ord, det
er dem, der hører det helt uden frugt, heller ikke engang midlertidig frugt som
man kan sige om de to midterste typer jord. De fatter det ikke derfor får det
heller ikke nogen virkning.
Frafaldne hjerter
Så kommer der to, hvor det bærer
frugt, og det er ikke en tro, der er falsk eller forkert, det er en fuldstændig
ægte tro foranlediget af evangeliet, ligesom den sidste, Jesus anerkender jo,
at de bærer frugt.
Den anden jord er så den, hvor det
kommer til at koste noget at sige ja til Jesus, og med de omkostninger, så
falder de fra. Man har fra kirkens første århundreder, hvor der virkelig var
kristenforfølgelser til, eksempler på dem, der fornægtede deres tro for at
undgå at havne i den romerske arena hos løverne, men selv for mindre end det er
der nogen, der falder fra. Man kan ikke bære forhånelsen og latterliggørelsen
fra ens omgivelser, de overbærende skuldertræk bliver for meget. Der har været
personligheder, der har lært, at en sand kristen ikke falder fra, men det
passer ikke med teksten her. Jesus godkender i lignelsen, at denne frugt i form
af troen var god nok, men den holdt kun til en tid.
Ustadige hjerter
Den tredje er så også nogen, der
tager imod evangeliets ord, men også hos dem er det kun til en tid. Her er det
ikke forfølgelser, der får dem til at falde fra, men alt muligt andet kan komme
og kvæle troen, og det er både bekymring for det jordiske, men også glæde over
det jordiske. Så selv for mennesker, der ikke er under nogen form for
kristenforfølgelse kan frafaldet fra troen være en mulighed. Igen ligesom i den
forrige type jord, så er det ikke fordi troen var falsk eller indbildt, de
tilfælde hører nærmere under den første type jord. Men netop rigdommens bedrag
er en af de ting, som vi ofte finder i Det Nye Testamente som en af de store
farer. Den, der vil være rig, falder i alle mulige fristelser og snarer, og
hjertet lukker sig for evangeliet, der var andre ting, der havde mere vægt end dette
evangelium.
De sande kristne
Så er der den sidste type jord, der
er billede på de mennesker, der tager imod ordet, det er dem, der erkender, at
de er syndere og tager imod nåden, som er givet ved Jesus og hans
stedfortrædende forsoningsdød. De bærer så frugt, altså, de høstes til Guds
rige.
Vi kan godt lige standse op og
spørge: kan jeg se, om mit hjerte er af den ene eller den anden slags? Nej, for
lignelsen her taler om et menneskes hele levnedsløb. For nogen ender det med,
at ordet aldrig gjorde nogen virkning i hjertet. Andre bar frugt, altså, blev
frelst for evigt.
Selvrransagelse
Det er nemlig vigtigt at have det
perspektiv med på lignelsen, for den er nemlig fortalt til selvransagelse. Vi
kan godt se os selv i lyset af denne lignelse og synes, at vi måske ligner en
af de tre første, og så er det bare at sige: godt, at vi erkender det her og
nu. Så længe vi lever her i tiden, så er det ikke endegyldigt, at vi hører til
en af de fire slags hjerter, det kan ændre sig. Dem, der i lang tid har hørt
ordet uden at fatte det, hvor Satan har kommet og taget ordet bort fra deres
hjerte, de kan få blødgjort deres hjerte. Det alvorlige med de to midterste er,
at selvom vi engang er kommet til tro, så er det ikke noget, der er nogen
selvfølgelighed. Så snart der er trængsel, så falder man fra. Både bekymringer
og lyst til alt andet kan kvæle Ordets frugt.
Gå firmodigt til Jesus med dit hjerte
Men så længe at vi ved at høre
lignelsen her reagerer og siger: det er måske mig? Så gå frimodigt til Jesus
med det og tal med ham om det. Ved at gøre dette, så har lignelsen båret den
frugt, som det var meningen den i lighed med al andet af Guds ord skulle bære.
Men denne tro skal vi så også kæmpe for at bevare. Først i evigheden er det
afgjort endegyldigt, om vi er det ene eller den anden slags jord.
Vi kan derfor heller ikke rubricere
andre mennesker i en af disse fire grupper. Selv om nogen afviser evangeliet i
dag, så kan det ændre sig i morgen, og en, der er en brændende kristen i dag,
kan også falde fra i morgen. Nogen kan synes at være ved at være på vej væk fra
Jesus og derfor rubriceres i en af de to midterste, men også det kan ændre sig.
Først i evigheden er det endelig afgjort, hvilket hjerte vi egentlig er af.